TERESE - Sjælens Lommer EP

Danmarks første musik NFT EP af pop artisten TERESE.

Vil du eje et stykke dansk digital musik historie?

TERESE er det danske sprog med dansesko på. Med skamløst catchy melodier og mangel på ironisk distance leverer TERESE musik der er rørende ligetil og lige fra hjertet uden omsvøb og behov for svære løsninger - fordi livet er svært nok i forvejen.

Et godt eksempel på noget der ikke er så ligetil og mere besværligt er Non Fungible Tokens også kendt som NFT’er, kryptokunst eller Bitcoins kulturelle fætter. NFT’er fungerer på mange måder som bitcoins, men i stedet for at eje penge, er en NFT et slags bevis på ejerskab over et digitalt kunstværk, som f.eks. en video, animerede GIFer eller musik. Ligesom i den virkelige verden kræver det lidt forberedelse at købe en NFT. Du skal anskaffe dig en wallet, købe nogle digitale penge med dit dankort og derefter connecte din wallet til den handelsplatform hvor NFT’en er til salg (i TERESE’s tilfælde OBJKT.com). Så er du til gengæld klar og kan investere i den nye digitale kunst. Og netop investeringspotentialet er faktisk en af de ting, der har fået NFT-trenden til at eksplodere. En NFT giver dig nemlig ikke bare ejerskab over et stykke digital kunst. Det gør det også muligt at sælge det videre, ligesom du ville sælge en LP på den blå avis eller et maleri hos et auktionshus. NFT kan altså ses som en investeringsmulighed, men du kan også bare se som en mulighed for at støtte en kunstner du godt kan lide og så kan du jo altid sætte din NFT til salg igen, hvis du skulle få lyst.

Mange store internationale musikere som, Kings of Leon, Grimes og Deadmau5 er hoppet med på NFT vognen og Facebook (META), Youtube og mange af de andre store virksomheder er i gang med at udforske konceptet om digital ejerskab. Nu vil TERESE i samarbejde med Dansk NFT kunst introducere sin kommende EP Sjælens Lommer i en unik NFT udgave.

“Jeg synes NFT’er er spændende som en platform for upcoming kunstnere til at komme ud til publikum. Det er sjovt at få lov til at eksperimentere med nye formater og teknologier og se hvad de kan bruges til kunstnerisk.” siger TERESE om udgivelsen.

Vil du sikre dig den første danske NFT musik EP, skal du være klar den 18 Marts kl 22 hvor EPen bliver lagt ud.

Købes her: https://objkt.com/collection/KT1NzUNSottautk3YEck2yXwjzifLonnMoFq

Der vil kun være 50 eksemplarer af EPen, som indeholder 6 sange. Prisen vil være 2,5 Tezos for EPen (ca 50kr i skrivende stund).

EPen bliver udgivet af “Dansk NFT Kunst” - en Dansk NFT kunst hub og oversigtsside over den Danske NFT kunst scene. www.dansknftkunst.com

Next
Next

DITTE EJLERSKOV